Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mette Lyngsø

 

Portræt af Mette Lyngsø

 

Jeg hedder Mette Lyngsø Christiansen. Jeg har været dagplejer siden oktober 2005. Jeg er ikkeryger. I december 2011 blev jeg uddannet til pædagogisk assistent, hvilket har givet mig en masse gode redskaber i forhold til arbejdet med børn. 

Jeg bor sammen med min mand Heines og vores 3 børn Oliver fra 2001, Daniel fra 2004 og Noah fra 2008. Vi bor på Skovbrynet som er en blind vej, men har ligeledes indgang fra Sønder Allé.

Jeg nyder at være sammen med de skønne børn og se, hvordan de udvikler sig i den tid, de er her hos mig. Børnene bliver ”en del af familien”, hvilket både jeres børn, mine børn, Heines og jeg nyder.

 

Hvis dagplejeren ikke har en plads ved søgning, kontakt da venligst pladsanvisningen på telefon 87 87 10 88 eller lederen af dagplejen Sydvest, Sanne Dybdahl på telefon 23 62 47 83.

 

Mettes hus

 

Jeg bor i andensidste hus på en blind vej, så vi bliver ikke forstyrret af biler, når vi er ude og lege. Udenfor har jeg en sandkasse, et legehus, en masse køretøjer og hvad der ellers skal bruges for at have det sjovt.

Indenfor er vi stort set over det hele, da mit køkken og min stue er et stort rum.

 

DagligdagenMed dagplejebørnene går jeg ofte ture ned til søen, op i skoven eller rundt i kvarteret. Vi kan også finde på at cykle en tur, da jeg har en ladcykel, det gør at vi kan komme lidt længere væk hjemmefra. Vi samler ting i naturen som vi kan bruge til at lave noget af når vi kommer hjem, f.eks. kastanjer, hyben, blade osv. Vi mødes også på legepladser rundt omkring, eller går på besøg hos mine kollegaer og selvfølgelig leger vi i sandkassen herhjemme. Alt dette forudsætter selvfølgelig, at vejret er med os og hvis ikke det er det, bliver vi hjemme og leger. Her vil vi synge kendte/ukendte børnesange, lege med sprogkuffert, læse i bøger, bygge med duplo og meget meget mere. Børnene kan selvfølgelig også få lov til at fordybe sig i netop den leg, de synes de vil lege.
Dagplejepædagog

Tina Balslev Andersen tlf. 30 30 28 03

Forældresamarbejde

Ang. forældresamarbejde, så forventer jeg:

Åbenhed og ærlighed. Jeg forventer, I fortæller mig, hvis der er noget, I undrer jer over. Jeg vil også komme til jer, hvis der er noget jeg synes, vi skal snakke om. Vi skal have en daglig dialog, hvilket vil være med til at åbne et fantastisk samarbejde. Men frem for alt, kom til mig mens spørgsmålet eller problemet stadig er lille, bliver det for stort kan det godt være svært at snakke om.

Sovetid

Hvis jeres barn har brug for formiddagssøvn, skal det så vidt muligt være inden kl.9, da alle vores aktiviteter sker om formiddagen, hvor vi går hjemmefra ca. kl. 9

Omkring kl. 12 er det tid til en middagslur.

Børnene sover i deres egen barnevogn med egen dyne og pude, som I må lade stå hele ugen, den skal dog tages med hjem i weekenden og i ferierne. Børnene sover i min vinterhave/udestue.

Når børnene er ved at være store, kan det være det er tid til at sove inde. Dette sker i vores soveværelse på madrasser ligeledes med egen dyne, pude og lagen.

Praktisk information

Der skal være et sæt skiftetøj fra inderst til yderst, regntøj, flyverdragt, praktisk overtøj og fodtøj, hjemmesko, ekstra sut, papirlommetørklæder, salve til bagdelen og sidst men ikke mindst BLEER (helst ikke up & go) OG ENGANGSVASKEKLUDE.

Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, vil jeres kurv blive sat ud i jeres barnevogn/ud i vinterhaven, så kan I hente den når det lige passer ind.

Åbningstider

Mandag: 6.30 – 16.15

Tirsdag: 6.30 -16.15

Onsdag: 6.30 – 16.15

Torsdag: 6.30 – 16.15

Fredag: 6.30 – 15.30

Kontaktinformationer

Mette Lyngsø Christiansen

Skovbrynet 31

8800 Viborg

Tlf. 29 92 38 04

Mail: mett027x@viborgskoler.dk