Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Malene Jelle Olesen

Foto Malene Jelle Olesen

Mit navn er Malene og jeg bor sammen med min familie, som består af min mand Emil, vores datter Malia, vores søn Eliot og vores kat Styles.

Mit hjem er røgfrit.

Jeg er uddannet pædagog og har tidligere arbejdet i både vuggestue og børnehave. Jeg startede som dagplejer i december 2022. Jeg lægger vægt på at arbejde ud fra en forståelse af, at børnene skal have de bedst mulige rammer for at udvikle sig. Disse rammer mener jeg man får igennem tryghed, omsorg, anerkendelse og genkendelighed


Jeg arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan som i kan læse mere om på dagplejens hjemmeside. I dagplejen vil jeg bl.a. have fokus på små børns leg, musikalske og kropslige udtryksformer.

Jeg arbejder altid ud fra zone for nærmeste udvikling, for at børnene kan udvikle sig i sit eget tempo På den måde mener jeg man skaber tryghed trivsel og anerkendes, som giver det bedste udgangspunkt for at udvikle børnenes kommunikation, sansning, forståelse og viden.

Jeg har tidligere arbejdet med Projekt legekunst i et musiske forløb. Projektet de utrolige år (Dino lille og stor gruppe) for at styrke børnenes sociale kompetencer, parathed til den kommende overgang, styrke relationer. De grønne spirer, hvor vi lavet insekt bo og bålplads, hvor vi rigtig kunne komme ud og mærke naturen. Desuden har jeg taget et kursus i sol formidler.

 

Hvis dagplejeren ikke har en plads ved søgning, kontakt da venligst pladsanvisningen på telefon 87 87 10 88 eller lederen af dagplejen Sydvest, Sanne Dybdahl på telefon 23 62 47 83.

Billede børnetoilet

Min dagpleje er beliggende på en stille og rolig vendeplads på en lukket vej i området Teglmarken. Når i kommer til mit hjem vil i møde en vendeplads hvor der er plads til at parkere jeres bil imens i går ind.

Når i går igennem lågen kommer i direkte ind i børnenes udendørslegeområde, hvor der både er plads til at køre på scooter, lege i sandkassen, rutsche en tur mm.

Den første dør i møder er ind til entreen. Her har børnene hver deres opbevarings plads til deres ting. Herefter kommer i ind i centrum af huset. Her vil børnene spise deres måltider igennem dagen og lave kreative aktiviteter mm. Går i hen til de første døre ned af gangen kommer i til legeværelse og toilet med børnetoilet og børnehåndvask.

Legeværelse

Min dag forløber på følgende måde:

Fra kl. 06.30. Her møder børnene i dagplejen, morgenmad bliver serveret frem til kl. 08.00.

Om morgenen bliver der tilbudt morgenmad og morgenhygge, for at starte dagen stille og roligt ud. Det kan fx. være vi læser en historie eller spiller et spil eller hvad børnene og jeg finder frem til kunne være hyggeligt. Jeg synes nemlig det er vigtigt, at inddrage børnene så de føler sig set, hørt og anerkendt. På den måde mener jeg der bliver skabt tryghed og trivsel for børnene.

Kl. 07.30 er der mulighed for formiddagslur.

Kl. 08.30 spiser vi formiddagsmad efterfulgt af dagens aktiviteter.

Formiddagsmaden kan bestå af brød, frugt og grønt. Herefter kan vi gå i gang med dagens aktiviteter som kan være en stille og rolig dag hjemme på legeværelset og/eller ude på legeområdet, eller kan det være en tur på legepladsen, i skoven eller mødes med en anden dagplejer mm.

Alt efter årstiden, vil der også være forskellige mulighed for forskellige aktiviteter, men det vil være her om formiddagen børnene rigtig kan få lov til at udfolde sig, hvor de kan være nysgerrige og bruge deres fantasi, kreativitet, sansning mm.

Kl. 11.30 spiser børnene middagsmad og efterfølgende bliver de puttet ud til middagslur
Når vi er på tur, vil vi nogle gange tage en madpakke med og spiser vores middagsmad i skoven eller på legepladsen, ellers vil vi gå hjem og spise middagsmad inden børnene vil blive puttet til deres middagslur.

Når børnene er vågnet fra middagslur, spiser vi eftermiddagsmad. Efterfølgende er der fri leg, til de skal hjem og hygge med jer.

Børnene skal være hentet inden min lukketid i dagplejen.

Alle dage i min dagpleje tager udgangspunkt i hvordan børnene fungerer og jeg tilrettelægger dagen derefter.

Dagplejepædagog

Min dagplejepædagog er Tina Balslev Andersen tlf. 30 30 28 03.

Forældresamarbejde

Jeg vægter forældresamarbejde højt da jeg mener at når forældrene har det godt smitter det af på børnene, og så vil jeres børn også havde det godt.

Derfor forventer jeg, at vi kan have en ordentlig tone i vores dialog, hvor vi er åbne, anerkendende, ærlige og tillidsfulde overfor hinanden så vi sammen kan arbejde med jeres børn og skabe den bedst mulige og trygge hverdag for dem.

Så spørg mig endelig hvis der er noget i er tvivl om, undrer jer over, eller hvis i har noget på hjertet i gerne vil ud med.

TOPI:

3 gange om året vil vi voksne sammen med vores tilsynsførende, udfylde et trivselsskema over jeres barn. TOPI stå for tidlig opsporing og indsats. Dette for at vi kan gøre en ekstra indsats for jeres børn hvis jeres barn af den ene eller anden grund er kommet i mistrivsel eller har nogle udfordringer barnet har brug for hjælp til at klare.

Sovetid

Formiddagsluren vil typisk ligge mellem 07.30 – 08.30.

Nogle kan have brug for at blive puttet til formiddagslur før, og så taler vi sammen om det.

 Børnene vil blive puttet ud til middagslur mellem 12.00 – 13.00 og frem til det enkelte barn vågner. Her snakker vi om det enkeltes barns behov, og min holdning er som udgangspunkt, at børn skal have lov til at sove til de vågner, da de udvikler sig meget imens de sover.

Praktisk information

I skal selv have en barnevogn med godkendt sele med i dagplejen, barnevognen kan stå her i hverdagene. I weekenden tager i barnevognen med hjem og tjekker op på den om sengetøjet trænger til en skiftning eller om vognen trænger til en rengøring mm.

Ved mig får hvert barn en kasse/rum hvor de kan opbevare deres ting, som bleer, skiftetøj, bamse, sut, overtøj til årstiden og generelt hvad jeres barn har behov for i hverdagen. Vi kan snakke om, hvad kassen ellers skal indeholde når i kommer på for besøg hos mig.

 

Hvis jeg en dag skulle være syg stiller jeg dit barns tøj i dit barns barnevogn så det bliver nemt for jer at hente det.

 

Heldagslegestue:

Når vi er i heldagslegestue, møder jeg ind i legestuen, hvilket betyder at i afleverer og henter jeres børn i legestuen.

I skal selv sørge for at få barnevognen, skiftetøj, bleer og overtøj med til legestuen. Jeg sørger for mad til dagen.

I heldagslegestuen er det de samme 4 voksne og de samme børn der kommer hver gang. Her vil vi f.eks. skabe fællesskaber imellem alle børnene og udfolde børnenes kreative, kropslige og sproglige kompetencer.

Legestuens adresse er: Søndermarksvej 21, 8800 Viborg.

 

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.30 – 16.06

Tirsdag:  Kl. 6.30 – 16.06

Onsdag:  Kl. 6.30 – 16.06

Torsdag: Kl. 6.30 – 16.06

Fredag:   Kl. 6.30 – 16.06

Kontaktinformationer

Malene Jelle Olesen

Ålekrogen 19

8800 Viborg

Tlf: 31 19 49 48

Mail: Male3176@viborgskoler.dk