Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lone Mogensen

 

Lone sidder i en stol og smiler

 

Mit navn er Lone Mogensen. Jeg blev ansat som dagplejer 1. maj 2007 efter 12 år i institution med vuggestue og børnehave. Det var det helt rigtige valg for mig, da jeg i hverdagen opnår den helt tætte og nære kontakt med børn og forældre, som jeg synes er utrolig vigtig.

Jeg elsker at være sammen med børnene og være med til at støtte og motivere deres sproglige, motoriske og sociale udvikling. Jeg prioriterer højt, at der i hverdagen er genkendelighed, omsorg og tryghed. Derudover sørger jeg for at skabe ro, støtte og motivere deres udvikling på alle områder og er opmærksom på det enkelte barns behov og formåen.

Hos mig bliver børnene ”en del af familien” og er med i små og store begivenheder i hverdagen.

Som person er jeg glad, rolig og positiv og meget engageret i mit arbejde.

Jeg er gift med Bjarne og vi har 2 voksne børn der begge er bosat i Viborg.

I fritiden nyder jeg at være sammen med familien og vores 2 dejlige børnebørn. Ellers går turen gerne til varme himmelstrøg.

 

 

Hvis dagplejeren ikke har en plads ved søgning, kontakt da venligst pladsanvisningen på telefon 87 87 10 88 eller lederen af dagplejen Sydvest, Sanne Dybdahl på telefon 23 62 47 83.

 

Lones hus røde sten

 

Jeg bor sammen med Bjarne i et dejligt hus på en stille lukket gade og med en indhegnet legeplads i haven.  

Mit hus er indrettet med egen indgang til jer børn og forældre, legeværelse samt køkkenalrum, hvor vi også leger og spiser.

Dagligdagen

Jeg laver mange forskellige aktiviteter med børnene ud fra alder, interesse, kompetencer, årstid og ikke mindst Viborg Kommunes læreplan. Det kan være både af motorisk, sproglig og kreativ art.

Indendørsaktiviteter kunne være: Tegne, male, klippe/klistre, synge, bage, motorikbane, leg på gulvet og dialogisk læsning.

Udendørs aktiviteter: Leg i haven, tur i skoven, besøg hos kolleger, legepladser i området, besøg hos bondemanden, ud i det blå på ladcykel og ellers ud at mærke de skiftende årstider og pjaske i vandpytter, mærke blæsten i ansigtet, lege i sne, samle efterårsblade og se blomster pible op i foråret.

Traditioner:

Vi holder fastelavnsfest i små grupper

Til påske laver vi påskepynt og finder æg i haven.

Før sommerferien siger hele gruppen ”go sommer” med boller og hygge fx på legepladsen.

Hele sommeren igennem kan vi mødes med kolleger en bestemt ugedag forskellige steder i nærområdet.

Vi afvikler ”motionsløb” før efterårsferien.

Til jul laver vi julepynt, synger julesange, går i kirke og holder julefest med hygge og julemand for hele gruppen

 

Dagplejepædagog

Tina Balslev Andersen tlf. 30 30 28 03

Forældresamarbejde

Jeg forventer et åbent, tillidsfuldt og tæt samarbejde omkring jeres barn.

Det er vigtigt, at I fortæller om små og store ting, der sker i barnets hverdag.

Jeg fortæller hver dag jer om barnets dag.

Spørg mig, hvis der er noget, I går og undrer jer over i hverdagen.

Et par gange om året holder jeg forældrekaffe dag, så I kan lære de andre forældre lidt at kende.

Sovetid

Hvis jeres barn har brug for formiddagssøvn, vil det typisk være mellem kl. 8 og 9. I opstart for barnet kan behovet være anderledes og det tager jeg selvfølgelig hensyn til.

Middagssøvn er ca. mellem kl. 12 og 15, og børnene sover til de vågner, hvis ikke andet er aftalt med jer forældre

De kan sove i egen barnevogn, som kan stå hos mig hele ugen, eller indenfor i weekendseng eller på madras som jeg har til rådighed.

Praktisk information

Hos mig får hvert barn en hylde i skabet på legeværelset til blandt andet taske, skiftetøj, tøj til de forskellige vejrtyper, bleer, vaskeklude, stofbleer til puslebord osv. Jeg vil dagligt fylde op i puslebordet på badeværelset så jeg har det jeg skal bruge. Jeg giver besked, når jeg mangler bleer og vaskeklude.

I gangen er der knage til overtøj og skobakke til fodtøj.

Hvis jeg skulle blive syg lægger jeg barnets taske/tøj ud i Jeres barnevogn i garagen, så I selv kan hente det når det passer jer.

Heldagslegestue:

Når vi har heldagslegestue hver 14. dag afleverer og henter I i legestuen. I medbringer selv barnevogn og/eller dyne +lagen, taske med skiftetøj/overtøj. Jeg medbringer bleer, mad, drikkevarer m.m. til hele dagen. Når vi er der hele dagen, har vi en dejlig dag uden for mange afbrydelser og tid til fordybelse. Vi planlægger aktiviteter ud fra vores læreplanstema og hver 3. måned har vi trivselsskemaer (TOPI), når Jeres børn sover middagssøvn.

 

Åbningstider

mandag: 6.30 – 16.15

tirsdag: 6.30 – 16.15

onsdag: 6.30 – 16.15

torsdag: 6.30 – 16.15

fredag: 6.30 – 15.30

 

Kontaktinformationer

Lone Mogensen

Tjørnedalen 1

8800 Viborg

Mobil: 60 73 59 62